Alcoa
Organisatorisk omstilling for en af verdens største aluminiumsproducenter med respekt for faglig stolthed og lokal kultur i en amerikanskejet virksomhed
På 24 måneder har Inteam faciliteret en organisatiorisk og ledelsesmæssig forandringsproces, herunder styrket ledelsesstruktur- og kompetencer, øget medarbejderengagement, etableret intern uddannelsesafdeling samt insourcing af den eksterne vedligeholdelsesorganisation.
Inteam har i perioden indgået i en udvidet ledergruppe, hvor strategi blev omsat til gennemførsel.
Inteam har i hele processen haft opfølgning og procedure-implementering i fokus, fordi snitflader og travle vilkår i organisationen udfordrede den del. Ligeledes har systematisk involvering og overlevering til nøglefunktioner været prioriteret højt.
I løbet af perioden på 24 måneder blev følgende gennemført:
Interviews med alle virksomhedens mere end 600 medarbejdere for at kvalificere processen
På baggrund af interview-resultaterne skabte vi ledelsesarenaer og udvikling af en lokal ledelsesfilosofi bygget på Alcoas globale værdier
4 årlige ledelsessamlinger forpligtede/støttede et synkront lederskab, der kunne gennemføre og fastholde forandringerne
Ledelseslagene gennemgik et kompetenceløft i samarbejde med HR, og samtidigt opbyggede vi en intern uddannelsesafdeling, der fremover både tager sig af velkomst-, certificerings- og ledelsesprogrammer
Forandringerne og udviklingen blev evalueret sammen med alle medarbejdere i en anden interview-runde og resultaterne blev – og bliver - anvendt i ledelsesudviklingen
Afslutningsvis faciliterede Inteam en kulturel sammensmeltning med de 110 medarbejdere i vedligeholdelsesorganisationen, der efter mange år som eksterne leverandører, nu er insourcede Alcoa-kolleger