Vi tager ansvar for hele processen

Inteam er Michael og Niklas – og vi anvender begge mange års erfaring med strategi udvikling, ledelse, arbejdspladskultur og uddannelse i vores design af udviklingsprocesser og facilitering.

Vi har den særlige kompetence at vores baggrund i organisatorisk og pædagogisk læring sikrer et stærkt fokus på den enkelte deltagers progression som en forudsætning for den samlede forandring.

Det er os, der er nærværende i alle samarbejdets faser.

Niklas Örnfelt

Stifter & Partner

Jeg er født i Sverige, har boet i Danmark hele mit liv og har haft fornøjelsen af at have hele Norden som mit primære udgangspunkt.

Med en baggrund som leder og underviser i rejsebranchen har jeg gennem de sidste 30 år været konsulent i mange sektorer. Lige fra det pædagogiske, det ministerielle, det kommercielle og det industrielle.

Jeg benyttes ofte til at designe, lede og facilitere store forandringsprojekter og underviser på uddannelsesinstitutioner i ledelse.

Har en HD i Organisation og Ledelse og har løbende efteruddannet mig i diverse udviklingsværktøjer. Jeg har desuden en autorisation i DiSC Person Profil og uddanner nye trænere i værktøjet.


Michael Juhl Fedders

Stifter & Partner

Jeg er født i Danmark og har i perioder boet i både Spanien og Sverige. Med Norden som primære arbejdsområde i mange år mestrer jeg de skandinaviske sprog.

Jeg er detailuddannet, har ledelseserfaring fra dansk virksomhed i udlandet, tidligere studievært på DR og forfatter til bog om virkemidler i voksenundervisning. 

Som mangeårig underviser og facilitator har jeg den pædagogiske bevidsthed med ind i faciliteringsopgaver, hvor alle opgavers mål opnås igennem individers læring og progression.

Med mange års erfaring og relevante certificeringer på vejen, har jeg været med til at gennemføre store organisatoriske forandringer og indsatser i både ministerielle, offentlige og private virksomheder.